Jeg er en 60-årig kvinde, som for 6 år siden pludselig oplevede, at der skete noget mærkeligt med min krop
og mit sind. Jeg havde arbejdet 40 år med børn, min ryg var slidt og jeg havde fået konstateret leddegigt.
Pludselig kunne jeg ikke klare at komme ind på min arbejdsplads, jeg svedte, havde kvalme og fik
hjertebanken, hovedpine og flere andre symptomer, når jeg bare tænkte på arbejde. Jeg havde aldrig før
prøvet at have det såsan, så jeg vidste ikke, hvad der skete med mig. Den korte historie er, at den stress
viste sig at være svær udbrændthed.

Vi prøvede 3½ år at få mig tilbage på arbejdsmarkedet, men det lykkedes ikke. Jeg var så syg, at jeg ikke
kunne fungere normalt, jeg kunne ikke være sammen med venner og familie. Kunne ikke tåle lyde – støj
gjorde mig syg i flere uger. Lys, fjernsyn, at komme ud at få sanse indtryk – alt gjorde mig syg. Jeg lå i
timevis i soveværelset med ørepropper og gardiner trukket ned for at lukke så meget ned for virkninger
som muligt. Sådan så mit liv ud indtil jeg kom til Bente første gang i foråret 2017.

Allerede da jeg gik hjem efter den første behandling, kunne jeg mærke, at behandlingen havde hjulpet mig.
Den akutte stress jeg havde i kroppen, formåede Bente at slukke for. I løbet af det år jeg nu har gået hos
Bente, har jeg bare fået det bedre og bedre.

Jeg vil altid skulle passe på mig selv, da jeg ellers nemt kan komme til at få følelsen af udbrændthed igen.
Jeg skal være opmærksom på, hvilke aktiviteter jeg vælger og at få hvilet hver dag imellem aktiviteterne.
Hvis jeg gør det, kan jeg have et meget fint og velfungerende liv. Jeg kan i store træk meget af det, jeg
kunne før, bare ikke så fysisk hårdt. Jeg træner, jeg kan sove igen, jeg kan lave håndarbejde, læse, have
gæster og gå i byen igen. Og Bente, hende holder jeg ved, for det gør mig godt at komme hos hende hver
3.-4. uge.

Kh Jette